Nyhed

Ny musikvideo: Medina får knust sit hjerte i New York

Sangerinden fylder år i dag og fejrer det med flot billedside til sin seneste single, Når Intet Er Godt Nok

I dag kan Medina fejrer sin 32-års fødselsdag, og det vælger hun at gøre ved at give sine fans en gave i form af en ny musikvideo til sin seneste single, "Når Intet Er Godt Nok". Se den her forneden.

Det er hjertesorg, når et knust hjerte kan akkompagneres af et fyldigt beat. Musikvideoen viser et break up, som når de er værst, filmet i stemingsfyldte New York. Man får således et kort glimt af Central Park, og man får vist også et glimt af Brooklyn Bridge fra den gade, hvor familien Humphrey bor i den amerikanske tv-serie "Gossip Girl". 

Medina har som bekendt lavet de fleste af sine sange på dansk. Nogle af dem har dog også været igennem den engelske oversættelsesmaskine, heriblandt hittet "Kun for mig", som blev til "You And I". I øvrigt har hun også lavet numre kun på engelsk, blandt andet "Addiction". Nu har den travle sangerinde givet sig i kast med at lave musik på spansk med en anden Medina. Det kunne hun fortælle i september:

"Godmorgen. Var i studiet i går aftes sammen med den talentfulde Mr. Lenny Medina. Jeg kan ikke vente med at spille noget af mit nye 'Spanglish' (altså en blanding af spansk og engelsk, red.) materiale for alle mine spanske og latinske fans."


Hvornår de spanske sange frigives, og om de bliver en del af et nyt album, vides endnu ikke.

Medina gik i Beyoncés fodspor og udgav i april sin seneste EP, "Arrogant", som en overraskelse. GAFFAs musikanmelder Michael José Gonzalez kvitterede med tre stjerner og skrev: "Alt i alt lever Arrogant op til titlen, og det er med få undtagelser en samling gedigne numre, der sammen med den nylige succes med Jalousi-singlen og live-albummet Tæt På kunne bringe Medina tilbage i en førerposition i dansk musik." 

Se den flotte musikvideo her:

ANNONCE