Nyhed

Lyt til Bloc Partys kommende album

Bandet har lagt hele "A Weekend In The City" ud på MySpace

På mandag går tæppet for engelske Bloc Partys imødesete opfølger til debutalbummet "Silent Alarm" fra 2005, der gav bandet stjernestaus i hjemlandet.

Opfølgeren, der er en ganske anden størrelse end debutalbummet, bærer titlen "A Weekend In The City", og er tematisk centreret om livet for Bloc Partys generation i London.

Bandet har nu været så flinke at lægge hele albummet ud på deres MySpace-profil til fri afbenyttelse i en kortere periode.


"A Weekend In The City" er på gaden på mandag den 5. februar, og Bloc Party giver koncert på Vega den 30. april. Der er stadig billetter.

Bloc Party på MySpace


ANNONCE