x

Støttesang til fordel for AIDS-sagen

Støttesang til fordel for AIDS-sagen

På World Aids Day d. 1. december udkommer singlen "Reach Out", der sælges til fordel for AIDS-fondet.

På sangen medvirker mere end 30 danske sangere, heriblandt Jeanett Debb (billedet), Das Saint, Stine Kronborg fra Female, Kamille Kiesa fra Bikini, Stine Kinck fra Los Umbrellos, Nico fra Big Brother og Moses Malone fra Infernal samt Peter Düring fra Infernal på guitar, Kim Sjøgren på violin og gospelkoret Gospel Unlimited.

"Reach Out" hed oprindelig "Alone & Frightened" og blev skrevet og indspillet af den AIDS-syge Philly Bongoley Lutaaya i Uganda i slutningen af 80’erne. Lutaaya døde kort tid efter af sin sygdom. Sangen er i dag kendt i hele Uganda, fordi Lutaaya stod offentligt frem med sin sygdom - og siden er sangen blevet sunget rundt omkring i hele verden.

Det er Moses Malone fra Infernal og Samir Ktait fra Nasima Music, som har taget initiativ til støttesangen Reach Out. Moses kendte til
den bevægende historie fra sin opvækst i Uganda. Da han præsenterede
historien og den fængende melodi for Samir, besluttede de at skabe en ny
version af sangen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA