Julekalender låge 5: Årets bedste sang ifølge Saint Rebel

Julekalender låge 5: Årets bedste sang ifølge Saint Rebel

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2014. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Saint Rebel, der var nomineret i kategorien "Årets danske hardrock-udgivelse" for albummet "Saint Rebel" – prisen blev dog vundet af Solbrud for albummet "Jærtegn". Læs de tidligere bidrag i serien her.

5. Bring Me the Horizon: Drown

Saint Rebel fortæller: – Bring Me the Horizon har en oprigtig nerve, som er sjældent hørt i nutidens musik. De optræder med samme nerve, når de spiller live. Som lytter bliver man tiltrukket af den rå og metalliske side, men samtidig har Bring Me the Horizon deres pæne side, som gør dem unikke. "Drown" er et fantastisk eksempel på det, Bring Me the Horizon har at byde på.

Hør sangen og de tidligere bidrag på Spotify og WiMP nedenfor og se musikvideoen herunder.

Du kan deltage i samtalen om GAFFA-Prisen på de sociale medier ved at bruge #gaffaprisen

Læs mere på GAFFA.dk/prisen   

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA