Nyhed

Prince brillerede ved Super Bowl XLI

Den lille stjerne bekæmpede regnen i Florida med sin egen "Purple Rain"

I nat løb verdens største mediebegivenhed Superbowl XLI af stablen i Miami, Florida. Man regner med, at ca. 800 mio. mennesker kiggede med.

Ud over det sportslige er en stor del af begivenheden det klasiske "halftime show", der sidste år blev varetaget af Rolling Stones, men for altid vil blive husket for året 2004, hvor Justin Timberlake og Janet Jackson på et splitsekund fjernede al fokus fra sport og musik.

I år var der ingen "wardrobe malfunction", da Prince i lilla jakkesæt gjorde sin entre. Prinsen spillede et medley af hits, inklusive "Let's Go Crazy", "Purple Rain" og "Baby I'm a Star" fra hans eget "Purple Rain"-album fra 1984, alt imens han kæmpede mod en monsunlignende regn, der oversvømmede en del af scenen.


Det blev også til tre covers, i form af Bob Dylans "All Along The Watchtower", Creedence Clearwater Revivals "Proud Mary" med sangerinden Shelby Johnson på vokal og The Foo Fighters' "Best of You".

Flere steder på nettet kan man læse, at den aktive musiker allerede til marts klar med et nyt album, med titlen "Revolution", men det er endnu ikke bekræftet.

Den sportslige del af arrangementet bød på en 29-17 sejr til Indianapolis Colts over Chicago Bears.


ANNONCE