Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Så er det tid til årets måske vildeste festweekend, hvor udvalget af muligheder er helt uoverskueligt. Men jeg skal prøve at hjælpe. Her er et udsnit af de bedste fester.

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

Den sidste fest nogensinde



Den her fest er sådan set allerede legendarisk, inden den er begyndt. Jean von Baden holder sit 15-års jubilæum og sin sidste fest nogensinde (heldigvis med et spørgsmålstegn strategisk placeret, man ved jo aldrig) lørdag aften i Kødbyen. Han er med vanlig hyperentusiamse gået all in, så vi snakker tre fester i én, 13 timer i træk med 30 dj's fra både ind- og udland. Blandt de mange navne på den tætpakkede lineup er JP Chronic, Wizzard of Odd, Djuma Soundsystem, Buda, Rosa Lux, Jean von Baden selv, Brynjolfur, Kong og, tja, nærmest alle andre. Maratonfesten markerer, at det er 15 år siden, Jean vandt prisen for Årets Natklub til Københavnerprisen 1999, og som vanligt bliver det en kulørt blanding af det hele, fra jetset til undergrund. Hovedfesten er fra 22 til 05 med reception fra 20 og morgenrave fra 05 til 09 i The Insane Asylum.

Hvad: Happyspaceboy præsenterer THE HOUSE OF VON
Hvor: Bygning 55, Staldgade 16, 1699 Kbh.V
Hvornår: Lørdag 13. december fra 20 til 09
Hvordan: Facebook-link

 

JuleBass på tre etager


En gammel juletradition indtager Stengade lørdag, hvor Ohoi! afholder den traditionsrige JuleBass med basmusik på tre etager. På mainfloor kan man blandt andet blive rystet igennem af Højer Øye ft Raske Penge ft 2000F, Denali Sound og Ohoi! Sound System, mens dj Repulse, Klaus B og Peckerhead spiller jungle, dubsteo og gabba i kælderen. Der er som altid galskabsstærk glögggryde, masser af rom og masser af gadevise gaver.

Hvad: JuleBass
Hvor: Stengade, Stengade 18, Kbh. N.
Hvornår: Lørdag 13. december fra kl. 22
Hvordan: https://www.facebook.com/events/464096070395486/?ref_dashboard_filter=upcoming


Mere bas



Mere bas, nu i Aarhus! – hvor 8ton byder indenfor til runde to med dubstep og drum'n'bass på Godsbanen. Det er så undergrund, at de ikke har skrevet dj-lineup endnu, men baskærligheden er der ikke tvivl om. Husk kontanter. 


Hvad: 8Ton #2 – The Second Drop
Hvor: B-Huset, Godsbanen, Aarhus C
Hvornår: Lørdag kl. 22 til 06
Hvordan: https://www.facebook.com/events/321509171366422/


Så er der kærlighedsfest for alle



Der er syndigt mange gode, vigtige fester denne lørdag. Her er en til: Jokke og Renata inviterer til åben kærlighedsfest i anledning af deres bryllup, og det foregår i Råhuset på Halmtorvet. Begge etager tages i brug med bl.a. Jack Jenson fra Wilde Renate i Berlin på mainfloor og Casper@Ease samt Disfunctional Disco på første sal. Husk kontanter til det hele.

Hvad: Wedding CRUSH
Hvor: Råhuset, Onkel Dannys Plads, Kbh. V.
Hvornår: Lørdag kl. 23 til 05
Hvordan: https://www.facebook.com/events/1526868964220711/?ref_dashboard_filter=upcoming


Rå techno og skarp mixning

Mere lørdag: Der er dyster techno på Boxen med belgiske KR!Z samt Rune Bagge live på mainfloor, suppleret af Asmus Odsat og Mads Rehl. S.A.M og KONG tager sig af den røde kælder. Der varmes op til festen, som er BULKs 15., i AIAIAI-butikken i Studiestræde.



Hvad: BULK #15 med Kr!z
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K.
Hvornår: Lørdag fra kl. 21 (på White Box)
Hvordan: https://www.facebook.com/events/1538883056356100/?ref_dashboard_filter=upcoming


Så er der fest hele søndag!

Som om der ikke var nok at vælge imellem i forvejen er det også denne weekend, hvor Kulturshot fyrer et helt fabelagtigt arrangement på benene søndag. Ja, søndag. Festen starter 9.30 og kører til 22 og har en fabelagtig lineup med Mira fra Katermukke i centrum, suppleret af Llopis og Ecco (whohooo!), Leman & Dieckmann, Bongo & Pusk plus Disfunctional Disco. Hold da op. Festlisten støtter SÅ meget op om fester, der kører i dagtimerne! Det er praktisk på mange måder, f.eks. hvis man godt kan lide at sove. Det med søvn bliver dog knapt for mange denne weekend, det er helt sikkert. Tætpressede sager. Men det er jo jul.

Hvad: Kulturshot præsenterer Mira
Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V.
Hvornår: Søndag 14. december fra kl. 09.30 til 22
Hvordan: Facebook-link


Så letter fredagen også
Jep, det hele ligger i stabler lørdag (og søndag), men heldigvis sker der også noget fredag: Klubkonceptet Rumskib på Vega (med Eloq som kaptajn) er klar med anden omgangs affyr i Lille Vega efter debutfesten med RL Grime og Ryan Hemsworth. Franske Canblaster og belgiske dj Slow er hovednavne (forvent europæisk house blandet med sydstatsrap blandet med UK garage og grime), bakket op af Eloq og Oh Boy! Der er take-off kl. 22

Hvad: Rumskib feat. Canblaster
Hvor: Lille Vega, Enghavevej 40, Kbh. V.
Hvornår: Fredag 12. december kl. 22
Hvordan: http://vega.dk/arrangementer/-16062.html

ANNONCE