Nyhed

Hør James Blakes nye ep

Nu har elektrostjernen åbnet for godteposen, og du kan nu høre hans nye musik

I juni kunne den engelske elektrosanger James Blake fortælle, at han var halvvejs færdig med indspilningerne af sin kommende ep. Nu er ep'en "200 Press" færdigindspillet og du kan høre den i sin helhed nedenfor.

James Blakes nye ep er netop udkommet digitalt via sangerens produktionsselskab 1-800 Dinosaur, og alle fire sange er nu tilgængelige på streamingtjenesterne Spotify og WiMP. Sangene hedder "200 Press", "200 Pressure", "Building It Still", og sidste udspil "Words That We Both Know" er et digt skrevet af Blake.

Sidste år optrådte James Blake blandt andet på Orange Scene til Roskilde Festival og fik fem stjerner for den optræden af GAFFAs Jesper Buhl. Ligeledes var læserne begejstrede. Læs den her. 


Du kan høre de fire sange fra den nye ep her:

 

ANNONCE