x

Oplev albumaktuelle källing live

Oplev albumaktuelle källing live

Källing er blandt de navne, GAFFA har tippet til at blive store i 2007. I slutningen af januar kom debutalbummet "Sød Musik" på gaden, og på lørdag kan købehavnerne opleve kvartetten live. Jyderne må vente lidt endnu.

Debutalbummet beskriver bandet selv som "en paradoksal blanding af rå, skramlet lyd og lyriske vers, som bliver vævet sammen i et musikalsk, feminint lydtæppe af sangerinde Tine Kjærs særegne vokal".

Hun skriver de ærlige sange om en piges liv i byen, mens de tre drenge i bandet syer den sidste rå kant på musikken. Så er man til charmerende, håndspillet beat-musik, med et lyrisk twist, er källing værd at tjekke ud.

Bandet spiller live i København på Musikcafeen (Huset i Magstræde) nu på lørdag d. 10. februar kl. 22.00 (Breum er support).

Næste koncert er på Musikcafeen i Århus fredag d. 30. marts (dobbelt koncert med Forest & Crispian).

Ved begge koncerter købes billetter i døren.

Man kan læse et længere interview med källing i denne måneds GAFFA.

källing på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA