Nyhed

Se Medina overraske fans ved Storkespringvandet

Den populære hitmager ville give sine fans en adventsgave – og det fik de

Medina gav tilfældige fans og forbipasserende en overraskelse, da hun spillede live ved Storkespringvandet i København. Livevideoen er netop blevet offentliggjort på Medinas officielle Facebookside, og du kan se den nederst på siden.

"Jeg har glædet mig sindssygt meget til i dag, jeg har været nervøs, helt vildt meget. På en helt anden måde, end når man laver tv eller skal stå på de rigtige scener og sådan, det her, det er fandme meget federe på mange måder, fordi jeg møder jer på en anden måde," sagde Medina, inden hun påbegyndte nummeret "Når intet er godt nok" i selskab med sin guitarist.

GAFFA havde grundet overraskelsesmomentets karakter ingen mulighed for at overvære den intime gadekoncert, men Ivan Rod var til gengæld til stede, da Medina spillede live på Plænen i Tivoli med Tivolis Symfoniorkester den 22. august. Her gav anmelderen Medina tre stjerner med overskriften " Selv symfoniorkesteret kunne ikke få Medina ud af komfortzonen. Så koncerten blev forudsigelig."  


Vurder selv, om Medinas gadeoptræden er fremragende eller forudsigelig ved at følge dette link.

ANNONCE