Nyhed

Smashing Pumpkins navngiver album

Udgivelsesdatoen for comeback-albummet bliver midt i Roskilde Festival

Ikke en dag uden nye rygter om Smashing Pumpkins' comeback. I dag er det dog af den mere faktuelle slags. På bandets MySpace-blog blev det i går afsløret, hvad titlen og udgivelsesdatoen for det nye album bliver.

Albummet, der bliver bandets 6., får titlen "Zeitgeist" og udkommer 7. juli 2007, eller 07.07.07, om man vil. Det er næppe tilfældigt.

Desværre er det også midt i Roskilde Festival, og man kan frygte, at det sætter en stopper for spekulationerne om, hvorvidt Smashing Pumpkins dukker op på Dyrskuepladsen i år.


Billy Corgan og co. er allerede annonceret til at spille festivaler i Tyskland, Østrig og Schweiz i juni, og det satte gang i håbet om en tilbagevenden til Roskilde.

Det sidste er dog næppe skrevet om Smashing Pumpkins, og GAFFA.dk vender tilbage, når der er nyt om bandet.


Smashing MySpace

ANNONCE