Nyhed

Se masser af flirtende damer i TooManyLeftHands’ video

Er der TooManyLeftHands til at håndtere alle de flotte kvinder i dj-duoens nye musikvideo?

Den danske dj- og producer-duo TooManyLeftHands, bestående af Anders K og Martin Nick, har lavet ny musikvideo til nummeret "Trouble". Og her er der skruet op for charmen, med et hav af flotte kvinder, der lokker os med igennem musikvideoen.

For tre år siden mødtes de to dj's i forbindelse med en diskussion, som blandt en masse dj's gik på, at man ikke bare skulle spille i weekenderne og så slappe af resten af ugen. 

Duoen indgik derfor et væddemål med resten af flokken. Og med slid og slæb formåede TooManyLeftHands på kort tid at spille på de største steder i Europa:


"Folk grinede selvfølgelig ad os, og jeg troede måske heller ikke rigtigt på det selv," udtaler Martin Nick, der i begyndelsen, ifølge Anders, "spillede, som var han født med to "venstrehænder".

Ud fra den udtalelse opstod band-navnet. De indsendte et nummer til verdens største netradio Ibiza Global Radio, der valgte det til "Ibiza Anthem Of The Year" i 2011. 

Gruppen er netop landet fra L.A., hvor de har lavet den nye video til deres nye single "Trouble", og vanen tro kørte de samme aften direkte ud i det danske natteliv og spillede to dj-jobs.


Se den nye musikvideo for "Trouble" med en masse flirtende damer her:

ANNONCE