Nyhed

Starfighter-vinderne klar med album og koncerter

Surfact inviterer til releasefest, inden de i foråret drager på en omfattende turné

Surfact vandt sidste år Starfighter-finalen på Skanderborg Festival med deres nyfortolkning af 90’ernes grungerock, og den 26. februar udsender bandet så deres debutalbum "Terrific Downfall", der følges op af en omfattende turné.

Allerede inden debuten kommer ud, har Surfact dog fået god vind i sejlene med singlen "Soulslide", der ligger på en førsteplads på MTVs Fahrenheit-chart og netop er gået ind på DRs Boogie-listen.

Debutalbummet udkommer som nævnt den 26. februar, og Surfact fejrer det med en storstilet releasefest på Loppen den 24. februar. Der er fri entré, så længe der er plads.


På bandet MySpace-site, der kan bryste sig af 50.000 "friends" og 200.000 afspilninger, ligger der nu en præsentationsvideo klar med brudstykker af 5 sange fra det kommende album.

Den omfattende turne, der også inkluderer Norge og Sverige, hvor debutalbummet også udgives, ser således ud:

Surfact - Terrific Downfall Live
02. marts - NygadeHuset, Aabenrå
10. marts - Gimle, Roskilde
15. marts - DTU, Lyngby
13. april - Kristiansand, Kick (N)
14. april - Stavanger, Checkpoint Charlie (N)
16. april - Oslo, The Garage (N)
17. april - Stockholm, Carpe Noctem (S)
18. april - Gothenburg, Henrikbergs (S)
19. april - Aarhus, Musikcafeen
21. april - Copenhagen, Loppen
26. april - Studenterhuset, Århus
28. april - Von Hatten, Randers
10. maj - Viper Room, Los Angeles (USA)
17. maj - Café Kræz, Odense
18. maj - Pumpehuset, København
19. maj - Forbrændingen, Albertslund
25. maj - Klauzdal, Herlev


Surfact på MySpace

ANNONCE