Nyhed

Video: Kommer Eminem ud af skabet?

Rapperen har en cameo i den famøse The Interview, og her tager han et vist et opgør med anklagerne om, at han er homofob

Måske de famøse hackere, der truede med jordens undergang, hvis Sony udgav Seth Rogen og James Francos "The Interview" 1. juledag, blot ville skåne os for at se Eminem komme ud af skabet? Det behøvede de nu ikke tænke på, da den iltre rappers cameo i filmen også udgør én af dens mest morsomme øjeblikke. Se det her forneden

James Franco spiller rollen som slesk journalist, der har Eminem i studiet. Under et krydsforhør om rapperens ofte harske tekster forklarer Eminem pludselig, at han er homoseksuel, hvad i første omgang lidt flyver hen over hovedet på Franco og de øvrige i studiet. "Jeg er chokeret over, at folk ikke har regnet det ud endnu," forklarer Eminem til Franco. "Jeg har leget homo-gemmeleg i årevis. Jeg har stort set lagt et homo-spor af brødkrummer efter mig."

Man skal selvfølgelig tage udtalelserne med et gran salt, da det naturligvis foregår i en af tidens mest ventede komedier. Det er dog interessant, at Eminem spiller sig selv som homoseksuel, da han tidligere har været kritiseret for at skrive homofobiske tekster. Forsøger han med denne rolle at glatte tingene lidt ud?

Døm selv ud fra klippet her:


ANNONCE