Anklage frafaldet grundet manglende beviser
Retssagen mod Jamiroquai-sangeren Jay Kay - som vi berettede om for en måneds tid siden - er opgivet pga. manglende beviser. Jay Kay var sigtet for at have angrebet fotografen Dennis Gill uden for natklubben Attica i Londons West End-del i april.
Jay Kay, der netop havde brudt med sin forlovede Denise van Outen, skulle have overfaldet fotografen fysisk og have smadret hans kamera til 3000 kr. Sangeren har dog hele tiden nægtet sig skyldig, og nu har den offentlige anklager meddelt, at sagen ikke kan fortsætte pga. mangel på beviser.
Jamiroquai hitter for tiden med sit seneste album, "A Funk Odyssey".