Nyhed

Videopremiere: The Attic Sleepers klar med debut-ep

Et ophold i Guatemala danner baggrunden for The Attic Sleepers ep, Lanquin, der udkommer i dag

Danske Mathias Barfoed og Matias Knigge Laursen, der tilsammen danner indie-bandet The Attic Sleepers, befandt sig for fire år siden i Lanquin, Guatemala. Det kommer der nu en ep, naturligvis navngivet "Lanquin", ud af. Den udkommer i dag, og du kan se premiere på en live-musikvideo til andensinglen "Airport" her forneden.

Det er musikken som helhed og stemmen, der er i fokus på det nye ep-udspil. Barfod og Knigge fortæller: "For noget musik er det vigtigt med en stærk lyrisk side til at understøtte, men i vores univers er der mest fokus på selve musikken. Vi ser vokalen som et instrument og ikke som en fortæller, men vi bruger alligevel tid på teksterne, fordi vi gerne vil skabe en lille historie, som det så er op til den enkelte lytter at fortolke." 

The Attic Sleepers' lyd består hovedsageligt af akustiske og elektriske guitarer, blandet med 80'er-synths, der understøttes af tunge og simple trommebeats. GAFFA interviewede The Attic Sleepers sidste år, hvor de gik i dybden med deres lyd og forhold til musik. Læs hele interviewet her.


Se "Airport (live)" her - og hvis du vil fange The Attic Sleepers live i januar/februar, kan du se deres aktuelle live-koncerter under videoen.

Koncerter januar/februar:

31. januar: Support for Blaue Blume, Atlas (Aarhus)
7. februar: Release på Ideal Bar (København) med support af The Radar Post og efterfest
 


 

ANNONCE