Nyhed

Hør Belle And Sebastians kommende album allerede nu

Hvis du ikke kan vente til den 20. januar med at høre Glasgow-bandets første udspil i fem år, kan du streame det nu

Belle And Sebastian udgiver deres nye album, "Girls In Peacetime Want To Dance", den 20. januar, men du kan allerede nu streame albummet i sin helhed. Det gør du ved at følge linket her forneden.

Det er fem år siden, at vi sidst fik et regulært studie-udspil fra Glasgow-bandet. "Write About Love" udkom i 2010, og det modtog fire stjerner af GAFFAs musikanmelder Pelle Sonne Lohmann under overskriften: "Sirligt melodiøse og skrøbeligt sukkersøde sange."

I den mellemliggende tid har sangeren Stuart Murdoch været travlt optaget af at skrive og instruere den ligeledes sukkersøde pop-musical "God Help The Girl". Dog gæstede Belle And Sebastian Danmark i juni sidste år. Her gav de et interview til GAFFA, hvor de blandt andet forklarede, at de havde lært at være opmærksomme på fulderikker til deres koncerter. Du kan læse hele interviewet i GAFFAs artikelsektion her.


Du kan streame "Girls In Peacetime Want To Dance" i sin helhed her.

ANNONCE