Nyhed

Christopher i hårrejsende drama

Fans i panik efter sangerens besøg hos frisøren mandag aften. Nudlerne røg.

Når en popkunstner også er kendt for sin fysiske fremtræden, skal der ofte ikke så store antydninger om ændringer til, før hans fanbase rører på sig. Den store charmør Christopher brugte mandag aften hos frisøren. Her besluttede han sig for at prøve noget nyt i stedet for kun at blive trimmet, og det fremkaldte ramaskrig fra hans trofaste fans. Det fremgår af billederne her forneden.

Christopher var nemlig ikke sen til at smide et billede op på sin Facebook-side af hans berømte krøller, der nu lå afklippede på gulvet hos frisøren. Der var ingen kommentar tilknyttet, kun et emoji af en abe, der holder sig for øjnene (skulle betyde: "see no evil", red.).


 
 

Siden hen har han fået næsten 2000 kommentarer på billedet. Fans begræder tabet af "nudlerne", som hans krøller er blevet kaldt, siden hans optræden i Natholdet med sangen "First Like"

"R.I.P. nudler :'(," lyder kommentaren fra én fan, mens andre - måske lidt ældre kommentatorer - gør sig lystig på bekostning af det klippede hår. 


Nogle fans forfaldt dog ikke til tårerne, men opsporede til gengæld et billede af sangeren og hans "nye" hår fra en anden Instagram-profil. Det fik smilet tilbage hos de fleste igen, og dramaet har nu lagt sig ligesom stormene Dagmar og Egon. Man kan jo altid sætte hans seneste udspil, "Told You So", der fik fire stjerner af GAFFAs Nanna Jenner Jensen, på og huske, dengang den krøllede hårpragt endnu prydede den feterede sangers hoved. 

"Nudlerne" er måske væk, men man må da give Christopher, at det er en fin og moderne frisure, der da også klæder ham ganske godt, som han har valgt sig. Om hans fans kan tilgive ham, må tiden vise. Se det færdige resultat her:

 

#migogmin #@christoffer musik#hygge#ny#frisure#lækker#frisør#cafe#kaffe#massage#tattoo#han#rygerikke#kun#for#sjov#


Et billede slået op af Mig & Min Frisør (@migogmin) den

ANNONCE