x

Nyt fra Hva’ Snakker Du Om?

Nyt fra Hva’ Snakker Du Om?

For tiden kører Hva’ Snakker Du Om?’s radioføljeton "Arne Fortæller: Terkel I Knibe" på P3’s Børneradio. Dagen efter afslutningen, dvs. den 30. november, kommer alle 16 afsnit på cd sammen med seks nye sange. Singleforløberen "Arne? Han Er For Cool" er allerede et hit på P3.

De to 6. A’ere, Terkel og Jason på henholdsvis 12 og 13 år, er

hovedpersonerne i føljetonen fra Hva’ Snakker Du Om? alias Anden og Bossy Bingotud. Som historiens fortæller møder vi rytmiklæreren Arne,
der selv giver en smagsprøve på sit rytmiske talent på "Arne? Han Er For Cool".

Albummet byder også på en gæsteoptræden af veteran-folkemusikerne fra vestkysten, Tørfisk, og Hva’ Snakker Du Om? lover/truer med, at resten af føljetonen vil byde på mobning med dødelig udgang, noget med dyr og et genhør med Stewart Stardust.

Hva’ Snakker Du Om?’s debutalbum, "Den Ka’ Byttes", solgte mere end 70.000 eksemplarer, lå 77 uger på den officielle albumhitliste med en trejdeplads som bedste placering og fik en Danish Music Award 2001 som bedste Dansk Entertainment Udgivelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA