x

Reportage: GAFFA på EuroSonic Noorderslag Festival - del 2

Reportage: GAFFA på EuroSonic Noorderslag Festival - del 2

Eurosonic Noorderslag-festivalen er lokaliseret i den nordhollandske studenterby Groningen, der bryster sig af at være den by i Europa med fleste spillesteder per kvadratmeter. Om det er sandt tør ikke siges, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at den lille by på størrelse med Odense syder og bobler af musik denne torsdag aften, hvor festivalen er mere end godt i gang.

Aftenen starter for mit vedkommende med en højenergisk koncert med danske Go Go Berlin, som i løbet af det sidste års tid har spillet langt over 100 koncerter over hele verden. Bandet spiller som altid røven ud af bukserne, som var det deres sidste show, og er top-tunede og gennem-professionelle. Men det delegerede publikum med armene over kors har svært ved at fange begejstringen, og showet ender som en lidt slatten affære, hvor Go Go Berlin kæmper en brav kamp for publikums gunst, som de taber bortset fra de to første rækker.

Britisk Beaxtbox-Blues og islandske sværmerier

Natten er ung og turen går nu over til den britiske duo Heymoonshaker, som spiller en form for musik, som de selv kalder beatbox-blues. Duoen bruger kun en guitar som eneste instrument, mens beatet bliver leveret af det ene af medlemmerne, som hele showet igennem kører en heftig human beatbox, der lægger en dyb bund over de simple bluessange, som sidemanden leverer med guitaren og en rå sydstatsstemme. Det hele lyder lidt som en opdateret udgave af Howlin' Wolf og Leadbelly og er ganske fascinerende i starten. Men som det tit går holder melodimaterialet ikke i længden, og det hele ender ganske ligegyldigt som en sjov gimmick, der har varet lidt for længe.

Island er i år fokus land på Eurosonic og har derfor hele 18 artister på festivalen. Et af dem er den meget roste gruppe Vök, som er lækker og laber electro-pop pakket ind i en storladen firserlyd. Melodierne er catchy, og sounden er både trip-hoppet og sfærisk på den der udefinerbare islandske måde. Der står Nordic Cool tværet ud over det unge band, som også flittigt benytter sig af en jazzet saxofon til at pifte numrene yderligere op.

Tysk indie-drone og fransk retro-croon

De såkaldte showcase-koncerter varer typisk mellem 30-45 minutter og er mindet om, at musikbranchen skal kunne nå at se så mange koncerter som muligt og danne sig et hurtigt overblik over, om bandet er noget for dem. Det kan virke lidt overfladisk som en slags musiksupermarked, men er samtidig meget smart, da det netop giver mere tid til at se så mange koncerter som muligt.

Nogle gange ønsker man dog, at bandet får lov at give en fuld koncert og bare give den gas. Sådan er det blandt andet med tyske Warm Graves, som står for denne aftens bedste musikalske overraskelse. Bandet er en trio med en foruroligende og karismatisk forsanger som iklædt kappe og en dyster mikset dommedagsvokal leverer lange og drone-agtige numre pakket ind i lækre ambiente synthflader og sønderrivende trommebank. Numrene er både mystiske og iørefaldende, og man falder virkelig ind i musikken og lader sig rive med. Klart et band, som er værd at tjekke ud.

Herefter står den på chamerende fransk retro croon og rockabilly med fut i fejemøjet, slik i håret og stilede suits med Gaspard Royant og hans seje trio. Der er ikke meget originalt at hente her, og flere riffs og licks er tyvstjålet fra Roy Orbison, Phil Spector, Otis Redding eller Rolling Stones. Men det holder, og energien er smittende og livsglad, og man ender med at stå og hoppe rundt og smile på den helt pakkede klub.

Stjernehimlen over Sekuoia

Sidste musikalske oplevelse denne aften bliver med danske Sekuoia, som har haft et travlt år med masser af udenlandske festivalkoncerter og stor opmærksomhed. Det er fuldt fortjent, for den unge danske electronica-stjerne med det borgerlige navn Patrick Alexander Bech Madsen står for noget af det mest indbydende og stemningsmættende musik i krydsfeltet mellem ambient, electronica og hip-hop. Koncerten er spektakulær og foregår i Groningens nyåbnede Imax-biograf, hvor en fantastisk stjernehimmel svæver rundt om en, mens de flotte numre bliver afspillet i den runde og mørke sal. Numrene lover godt for Sekuoias kommende debutalbum, som efter planen skal udkomme til efteråret. Flot afslutning på aftenen.

Automatburgere & funky kunstmuseum

Fredagen starter med et fint besøg i Groningens begavede og funky museum for moderne kunst, som meget belejligt har en udstilling om elektriske guitarer på plakaten. Derefter står aftensmaden på to burgere trukket i en automat, en stærk belgisk øl - og så er man klar til endnu en aften for fuld musik. Musikken starter med den danske duo Fossils, som kun bevæbnet med trommer og bas formår at skabe en imponerende lydmur, som slår hårdt og blæser alle omkuld. Det er primitiv og hårdt og stærkt underholdende, da de to slutter det korte sæt af med en metalfortolkning af de gamle 2 Unlimited-hit "No Limits".

Englands nye store hip-hop stjerne

Denne aftens musikalske brag står engelske Kate Tempest i den grad for. Kate Tempest er en ung kvindelig digter, stand-upper og rapper. Hun er vokset op i en typisk britisk arbejderklassefamilie i Sydlondon og minder i stil og tekster ganske meget om Mike Skinner fra The Streets. Hun er en ægte ordekvilibrist og går direkte i hjerterne på det store publikum, som elsker hendes rim og flow og helt nede på jorden stil og attitude. Hendes debutalbum "Everybody Down" blev nomineret til en Mercury Prize sidste år, og hun spås med god grund en stor karriere.

Vi bliver i det ærkebritiske med bandet Gengahr, som byder på en omgang fresh og lækker UK indie, der sidder lige i skabet. De fire unge fyre er alle ligblege og åletynde og kunne godt ligne en opdateret udgave af The Smiths. Forsangeren har en ganske unik falsetvokal, som dog bliver brugt lidt for meget, og bandet leverer nogle kåde og virkelig catchy indierock-sange fyldt med gode melodier, rastløs energi og cool attitude fra især guitaristen og trommeslageren. Bandet har alle de ingredienser, som skal til for at slå igennem og mangler sådan set bare bare for alvor at blive opdaget og komme bredt ud. Hvis man kan lide MGMT og The Drums, er det helt klart værd at følge med her, og det skal blive en fest, når debutalbummet udkommer til april.

Herefter fortsætter fredagen i højt humør rundt på diverse barer og spillesteder og et massivt afterparty på klubben Vera, inden turen går hjem mod hotellet for at hvile ud efter tre begivenhedsrige dage og nætter på Europas største showcase-festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA