Nyhed

Hvem er Kwamie Liv? Hun bliver stor i 2015, spår Vega

Vi har talt med elektro-pop-sangerinden, der kan opleves til upcoming-festivalen Vegas Udvalgte

I forbindelse med upcoming-endagsfestivalen Vegas Udvalgte i Vega 30. januar har spillestedet interviewet alle de udvalgte talenter, som Vega spår et gennembrud i 2015: Anya, ENA, The Felines, First Hate, Kwamie Liv og Mendoza. Vi bringer i samarbejde med Vegas interviewene og fortsætter her med sangerinden Kwamie Liv. Læs de øvrige interviews her.

Hvad er Kwamie Liw for et musikalsk projekt? 

– Det er et projekt baseret på kreativ frihed og min mavefornemmelse


Hvis du skal vælge bare én sang, der giver et godt indtryk af din lyd, hvilken en vælger du så, og hvad er historien bag nummeret?

– Jeg synes, det er svært at begrænse min lyd eller min inspiration til en sang eller et album. Jeg prøver på ikke at overtænke eller overanalysere min musik og fokuserer meget mere på at skabe noget, jeg elsker.

Hvad er dine musikalske planer for 2015?


– Lige nu arbejder jeg på min anden udgivelse og jeg er meget spændt på kreativt at føje mere til, hvad jeg allerede har udgivet.

Hvorfor synes du, folk skal tage til Vegas Udvalgte

–Hvorfor ikke?


Hvilke af de andre Vegas Udvalgte glæder du dig til at opleve live og hvorfor?

– Jeg ser frem til at opleve Mendoza. Jeg kan virkelig godt lide hendes track "Love Druggie". 

Køb billetter til Vegas Udvalgte via vega.dk


Varm op med Kwamie Livs "Follow You":

ANNONCE