Nyhed

Queens Of The Stone Age til Roskilde Festival

Bandet planlægger indtil flere koncerter i Danmark til sommer

I går kunne vi på GAFFA.dk fortælle, at Queens Of The Stoneage til juni udsender deres nye album "Era Vulgaris".

Og timingen kan næppe være bedre, for vi kan nu også afsløre, at bandet spiller til årets Roskilde Festival.

Det er GAFFAs udsendte, Lars Löbner Jeppesen, der har talt med bandets frontfigur Josh Homme i Los Angeles, og senere fået forlydenderne bekræftet igennem Hommes manager.


Og ikke nok med det, så planlægger QOTSA at spille indtil flere andre koncerter i Danmark til sommer, i forbindelse med udgivelsen af deres nye plade.

"Era Vulgaris" bliver bandets femte album, og det indeholder, ifølge GAFFAs mand i felten, flere interessante bidrag fra andre musikere.

Blandt dem Julian Casablancas, der til dagligt er forsanger i The Strokes, Trent Reznor, frontmand i snart albumaktuelle Nine Inch Nails, og den tidligere Screaming Trees-forsanger Mark Lanegan, der allerede har medvirket på flere QOTSA-album.


QOTSA på MySpace

ANNONCE