Rocklegenderne drager ud i det ganske land – nu med dansk materiale i ryggen
Det evigt tilbagevendende rockband, The Sandmen, er nu klar med programmet for deres forårsturné efter udgivelsen af bandets syvende studiealbum "Den Bedste Dag", der udkom i september måned sidste år, og som også er deres første album på dansk. "Den Bedste Dag" er, ud over at være The Sandmens første danske album, også bandets første album i seks år.
The Sandmen blev dannet i 1985 og har eksisteret on and off i de sidste 25 år. Fra 1995 holdt bandet cirka otte års pause, hvorefter de blev gendannet i forbindelse med udgivelsen af opsamlingsalbummet, "Beauties and Beasts" i 2003. Igennem årene har der været en del udskiftning i bandet, og i dag består The Sandmen af Allan Vegenfeldt (vokal), Stefan Moulvad (guitar), Michael Rasmussen (trommer), Jens Hein (bas) og Palle Hjorth (keys).
Vil du opleve The Sandmens mange hits, samt de nye danske sange, kan bandet opleves på forårets turné, som går hele Danmark rundt. Se programmet herunder:
Den 23/04 Forbrændingen, Albertslund
Den 24/04 Bygningen, Køge
Den 25/04 Vershuset, Næstved
Den 30/04 Pavillonen, Grenå
Den 01/05 Studenterhuset, Aalborg
Den 02/05 Fermaten, Herning
Den 07/05 Pumpehuset, København
Den 08/05 VoxHall, Aarhus
Find biletter via GAFFA Live
Er du blevet nysgerrig, kan du høre mere om tankerne bag skiftet fra de engelske til de danske tekster og få et par smagsprøver på The Sandmens liveoptrædener i dokumentaren herunder, lavet af Chainsaw Cherry Productions: