x

Hella Joof søger punkere

Hella Joof søger punkere

Hella Joof arbejder lige nu på en tv-serie ved navn "Album", der har manuskriptet af Bo hr. Hansen baseret på en roman af Ben Q. Holm.

Serien, der vil blive sendt på DR i løbet af 2008, følger tre familier fra begyndelsen af 70'erne frem til starten af det nye årtusinde. De tre familier er meget forskellige, men har visse fællestræk. Det er kernefamilier med far, mor og børn, som tilhører middelklassen, og i alle tre familier findes en søn – og de tre sønner er seriens omdrejningspunkt.

Til nogle optagelser 2. og 3. april søges der nu statister til at spille koncertgæster til en Sods-koncert anno 1981. Der søges personer i alderen 16 til 30 år med et udtalt 1980'er udseende, der beskrives som et "punk, gothic, Joy Division, The Cure-udseende".

Optagelserne varer hele dagen og finder sted på Nørrebro i København, og man kan frit vælge, om man vil være med begge datoer eller blot den 02. april.

Der bydes på mad, drikke og en gave for ens medvirken, ligesom der selvsagt vil være Sods-alike-musik de pågældende dage.

For mere information om statistjobbet kan man tjekke Fjernsynet.dk, og vil man tilmelde sig som statist, kan man bruge nedenstående link.

Bliv statist i Album


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA