x

Sean Lennon sagsøgt for millioner i nabostrid

Sean Lennon sagsøgt for millioner i nabostrid

Mens nabostridigheder bag de danske ligusterhække kan gå så vidt som et opkald til kommunen, har de helt andre muskler at spille med i USA. Afdøde John Lennons søn, Sean Lennon er netop blev sagsøgt for 10 millioner dollars, et beløb, der svarer til 65 millioner danske kroner. Parret bag stævningen er skuespillerinden Marisa Tomeis forældre, der bor side om side med Lennon. New York Daily News rapporterer, at parret Gary og Addie Tomei påstar, at et 60 meter højt træ i Lennons have har forårsaget uoprettelige skader på den strukturelle integritet af deres bygning. De tilføjer, at 14 døre i deres hjem ikke længere kan lukkes grundet det voldsomme træ. 

Parret har nu sagsøgt Lennon for 10 millioner dollars i skadeserstaning og kræver derudover, at træet skal fjernes. De hævder, at de uden held har forsøgt at kontakte musikeren i et år: "Han nægter at gøre noget. Han har ejet det i seks år og forsømt det. Jeg kan godt lide ham personligt, men han er stædig, og han har desuden en meget krigerisk advokat," udtaler Gary Tomei. 

Sean Lennon har endnu ikke reageret på erstatningskravet. I mellemtiden er det kommet frem, at bandet Fat White Family har brugt John Lennons gamle Beatles-gear i arbejdet med deres andet album, som foregår i Sean Lennons studie i New York. Du kan se Sean Lennon synge en coverudgave af The Beatles-nummeret "Julia" her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA