x

Skive Festival er klar med nye navne

Skive Festival er klar med nye navne

De sidste par uger har budt på meget røre i det danske festivalland, og nu følger Skive Festival trop med flere nye tilføjelser.

Den første på programmet er danske Jokeren, som efterhånden kan anses som en lille legende indenfor dansk hiphop. Siden Jokerens sologennembrud i 2003 har den danske rapper haft adskillige radiohits, senest med nummeret "Kun Os To" med sangerinden Pauline.

Jokeren får følgeskab af danske Scarlet Pleasure, bestående af tre unge fyre i starten af 20'erne. I efteråret 2014 udgav deres debut-ep "Mirage", som befinder sig indenfor et musikalsk univers inspireret af r&b, funk, soul og pop. Sangen "Windy" blev på kort tid en kæmpe succes og blev P3's Uundgåelige.

Derudover tilføjes københavnerdrengen Patrick Dorgan, der med sit engelsk-klingende navn har opnået succes som P3's Uundgåelige med nummeret "On The Way Down".

Danske Barbaro Moleko finder sig også tilpas på årets plakat, efter at have indledt 2015 med en omfattende tur. Man kan altså godt håbe på, at hun vil være i god form til årets Skive Festival.

Til programmet tilføjes yderligere den unge rapper Kesi, U2-coverbandet Die Herren samt danske Astronaut.

Skive Festival 2015 finder sted den 4. til 6. juni, og billetter kan findes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA