Den karismatiske musiker gav den gas for at fejre hele tre Grammy-nomineringer for sidste års udspil
Jack White var forleden forbi Jimmy Fallons talkshow. Her gav han en forrygende udgave af "That Black Bat Licorice" fra sidste års "Lazaretto". Se den her forneden.
Jimmy Fallon præsenterer White med bevingede ord. "Han har været nomineret til en Grammy 29 gange. Det er så cool den her fyr her," siger Fallon, før han giver sig til at fremvise vinylen fra Whites seneste udspil. Den særlige vinyl-udgave har nemlig et engle-hologram. White giver traditionen tro en manisk optræden, godt bakket op af violinspillere.
I januar kom det frem, at The White Stripes udgiver et live-album og en dvd med hidtil ukendt materiale, der primært fokuserer på bandets turné i Sydamerika 2005.
"Lazeretto" udkom i juni sidste år til en fire stjerners anmeldelse af GAFFAs Lars Löbner Jeppesen. Han skrev: "Alt i alt er Lazaretto et flot eksekveret miskmask af Whites forkærlighed til den traditionelle følte folkemusik og den mere iltre og motoriske garagerock fra fødebyen Detroit, men der mangler godt nok lidt af den spontanitet, der gjorde forgængeren Blunderbuss til en øjeblikkelig klassiker."
Se "That Black Bat Licorice" her: