Nyhed

Kanye-stunt til Grammy-show var ikke en joke

Det er respektløst ikke at give Beyoncé en pris, mener West

Som vi tidligere i dag skrev, lavede Kanye West som flere gange før en mindre scene ved gårsdagens Grammy-show i Los Angeles. Da Beck trådte op på scenen for at modtage prisen "Årets album", blev han efterfulgt af Kanye West, der lod, som om han ville stjal mikrofonen fra Beck som for at protestere – formodentlig over, at hans gode veninde Beyoncé ikke vandt prisen.

Mange har betragtet Wests indslag som en selvironisk joke, der spillede på hans lignende afbrydelser af takketaler med MTV EMA-showet i København i 2006 og til MTV VMA i New York i 2009, hvor West afbrød henholdsvis Justice vs. Simian og Taylor Swift i protest over, at det ikke var henholdsvis ham selv og Beyoncé, der vandt. Protesten var dog alvorligt ment, fortæller West nu til magasinet E!

"Jeg ved bare, at Grammy-showet, hvis de vil have ægte kunstnere til at komme tilbage, er de nødt til at stoppe med at lege med os. Vi vil ikke lege med dem mere. Og Beck er nødt til at respektere kunstnere, og han skulle have givet sin pris til Beyoncé."


West fortsætter: "Når du bliver ved med at reducere kunstnen og ikke respekterer håndværket og slår folk i ansigtet, når de leverer momumentale kunststykker af musik, så viser du manglende respekt over for inspiration. Og vi musikere er nødt til at respektere folk, som går på arbejde hver dag, og de lytter til dét Beyoncé-album, og de føler, at de tager dem til et andet sted."

West fortalte også, at grunden til, at han valgte ikke at lave en større scene, var af hensyn til sin datter, North West, og sin kone, realitystjernen Kim Kardashian.

"Jeg vil ikke gøre noget, som kan bringe min datter i fare, men jeg er her for at kæmpe for kreativiteten. Det er derfor, jeg ikke sagde noget i aften, men I ved alle, hvad det betød, da 'Ye gik ud på den scene."


Se Kanye West udtale sig om sagen her

Du kan se videoen med Beck-afbrydelsen her, og genopleve en forbløffet Taylor Swift og nogle ditto Justice vs. Simian blive afbrudt her i henholdsvis 2009 og 2006: 

ANNONCE