x

Dansk bibel for heavyfans

Dansk bibel for heavyfans

I slutningen af december udkommer Lars Lolk Christensens ”Metal Håndbogen 2”. Bogen er en efterfølger til ”Metal Håndbogen”, der udkom i 1999 og blev stort set udsolgt på få måneder.

”Metal Håndbogen 2” indeholder ca. 2450 selvstændige kunstnerbiografier og -diskografier, ca. 150 billeder og er på i alt 611 sider. Der er altså tale om en veritabel bibel for heavyfans.

”Metal Håndbogen 2” bygger videre på etteren, men byder på både formmæssige nyskabelser og indholdsmæssige opdateringer. Bogen dækker ifølge udgiveren samtlige metalgenrer og subgenrer siden hard-rockens fødsel i slutningen af 1960’erne.

”Metal Håndbogen 2” udgives af metalmagasinet Metalized, hvor Lars Lolk Christensen tidligere har været skribent. En række andre skribenter har hjulpet ham med researcharbejdet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA