Nyhed

Gigantiums tag brast sammen

Sneen har fået taget på koncerthuset i Aalborg til at brase sammen, hvilket dog ikke bør få indflydelse på Shakira-koncerten

Ifølge Ritzau har dele af taget på Gigantium i Aalborg givet efter for det massive snefald, der har ramt landet de seneste dage.

Til Ritzau siger lederen af Gigantium Jørgen Smed:

"20-25 kvadratmeter trapezplader gav efter for sneen, og det blev opdaget, da en brandmelder slog alarm til beredskabscentret i Aalborg. Ingen er kommet til skade ved uheldet, der ikke får betydning for indvielsen af den nye skøjtehal i weekenden".


Dermed skulle det heller ikke få indflydelse på koncerten med Shakira 9. marts, og derfor heller ikke de efterfølgende koncerter med Cliff Richard, Take That og Beyoncé.

ANNONCE