x

Yoko Ono stopper Lennon-dokumentar

Yoko Ono stopper Lennon-dokumentar

En engelsk dokumentarfilm om John Lennon skulle have været vist på BBC, men er indtil videre skrinlagt, og grunden menes at være, at Yoko Ono har ændret holdning til projektet skriver The Sun.

Filmen indeholder ikke tidligere sete hjemmeoptagelser og et par kontroversielle interviews blandt andet med Lennons første kone, Cynthia, hvor denne fortæller om Lennons narkomisburg og hans forhold til Yoko Ono, der var skyld i at deres ægteskab gik i stykker.

Der er også et interview med en psykiater, der behandlede Lennon efter hans misbrug røg ud af kontrol, og i interviewet beskriver han Lennons forhold til Yoko som værende besidderisk, fortæller The Sun, der har fået fat i en kopi af filmen.

Yoko Ono var oprindeligt Executive Consultant på filmen, men har for nylig trukket sig ud af projektet, hvilkes menes at være grunden til at filmen nu ikke vil blive vist på BBC.

Produktionsselskabet bag filmen har endnu ikke ønsket at kommentere på sagen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA