Før Fifty Shades-premieren: Sex videoer med smæk

Før Fifty Shades-premieren: Sex videoer med smæk

Der er erotik og piskesmæld i luften, når den længeventede filmatisering af "Fifty Shades of Grey" får premiere i de danske biografer i dag. Det er ikke for børn, når mørket sænker sig over de bløde biografsæder og bliver afløst af overdimensionerede husmorfantasier. Hvis du ikke orker at spilde din tid på langtrukne dialoger og kærlighedsdrama, men derimod bare gerne vil gå direkte til snapsen, så har vi samlet sex erotiske musikvideoer til dig her: 

1. The Weeknd - "Earned It (Fifty Shades of Grey)" (2015)

Der er letpåklædte damer, gaffatape på balderne og piske i musikvideoen til filmens første single af The Weeknd. Selvom den krystalklare falsetstemme altid bærer en vis melankoli, har det næppe været en belastning for den canadiske sanger at indspille denne video. Du kan i øvrigt læse mere om videoen og soundtracket her


2. Miley Cyrus - "Tongue Tied" (2014)

NYC Porn Film Festival var programsat til at vise denne sort/hvide kortfilm (filmen er dog senere blevet fjernet fra programmet), der viser en topløs Miley Cyrus folde sig ud i forskellige sadomasochistiske discipliner - og, som vanligt, ivrigt luftbeslikkende. 

3. Rihanna - "S&M" (2010)

Titlen taler for sig selv. Der er både lak, læder og gagballs, når Rihanna folder sig ud i denne eksplicitte musikvideo fra 2010.

4. Armand Van Helden - "Hear My Name" (2004)

Andre gange kan det nærmest være en sur pligt at skulle spanke sine medmennesker. Duoen Spalding Rockwell, der lægger vokal til dette nummer, diskriminerer ikke, når de tager sig kærligt af balder, beklædt af alt fra satintrusser til slidte boksershorts. 

 

 

 

5. Madonna: Hanky Panky (1990)

Glem alt om storslået romantik i denne bigband-komposition - sommetider behøver man bare en god omgang smæk:" Some girls, they like candy/ and others, they like to grind/I'll settle for the back of your hand somewhere on my behind," synger en ung Madonna i et cabaret-lignende setup.

6. Anne Linnet & Marquis De Sade - "Glor På Vinduer" (1983)

Mens Anne Linnet glor på vinduer, kan du glo på lakbeklædt dans i denne 80'er-klassiker.

Anne Linnet & Marquis De Sade - Glor På Vinduer (1983) from BHS Media Ltd on Vimeo.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA