x

Hvem spiller i aften? Part II

Hvem spiller i aften? Part II

Det voldsomme snevejr betyder, at det kan være svært for bands med meget gear at komme frem til spillestederne i aften, specielt når politiet flere steder fraråder udkørsel.

Derfor har vi kontaktet en række bookingbureauer og spillesteder for at høre, om deres planlagte koncerter vil blive gennemført i aften.

Er dit band booket til at spille et sted i Danmark, vil vi meget gerne have en mail på [email protected] for at høre, hvad status er på koncerten, så vi kan opdatere status for de danske spillesteder i løbet af dagen.

Her er status på en række af dagens planlagte koncerter, og for overblikkets skyld har vi samlet en liste over de aflyste koncerter i bunden af denne nyhed.

Murder gennemfører deres koncert i aften i Aalborg på Studenterhuset.

Niels Skousen forventer også lige nu at kunne spille i aften på Elværket i Holbæk.

Pernille Vallentin har desværre måttet aflyse sin koncert i aften på Musikhuset i Slagelse.

Den planlagte koncert med Marcus Winther-John på Cafe Ludvig på Sorø er aflyst, trods kunstnernes årstids-svarende navn. Arrangørerne frygter, at folk ikke har muligheden for at komme frem til koncerten og har besluttet at finde en ny dato som snart vil blive offentliggjort.

På Loppen forventer man, at koncerten med Aberfeldy vil blive gennemført.

Det forventes at koncerten med Forest & Crispian på Templey i Lyngby vil blive gennemført.

Mikael Simpson og band er på vej mod Train i Århus, hvor man forventer at aftenens koncert vil blive gennemført.

Musikhuset i Århus skriver, at koncerten med Randi Laubek gennemføres som planlagt.

Koncerten med Alex Nyborg Madsen Trio (og support Esben Kronborg & The Butterfly Express) på KulisseLageret i Horsens i aften er desværre aflyst.

Koncert med Volbeat i aften på Forbrændingen i Albertslund gennemføres.

The Mary Onettes (SE) gennemfører deres koncert på Stengade 30 i aften. Sir James er kommet på som opvarmning. Koncerten begynder 23.00.

Det er netop blevet meddelt, at koncerten med Kim Larsen & Kjukken i Arena Nord i Frederikshavn er blevet aflyst af hensyn til publikum og infrastrukturen i det nordjyske.

Rebound Rubbies & Commotio gennemfører deres koncert på Lades Kælder i aften.

Thomas Helmig forventer at kunne spille i Herning i aften. Teknikken er fremme, så nu skal bandet bare frem fra København, guitaristen fra Stockholm, percussionisten fra Spanien og Thomas fra Århus.

Koncerten med The Magic Bullet Theory og The Black Volts på Huset i Magstræde vil også blive afviklet som planlagt.

Nephew og Beta Satan er ankommet sikkert til Herning og kan gennemføre deres koncerter i aften på Fermaten.

Koncerten med Band Ane på Klaverfabriken i Hillerød vil også blive gennemført.

Green Concorde spiller i aften som planlagt på Rust i København

Upfront Urban Tour med Ali Kazim, Micro & Bens, Bazh, Experterne (& support Paragraf 71) er netop kørt fra København mod Studenternes Hus i Næstved, hvor aftenens koncert forventes gennemført, dog desværre uden Angie som er sneet inde i Århus.

Caufield spiller i aften til IMV-Awards i Pakhuset (Studenterhus Århus).

Koncerten med Back In Black i Amager Bio ser også ud til at blive gennemført i aften.

Die Dumme Dänen og Oberst er aflyst på Paletten i Viborg. En ny dato er på trapperne.

Koncerten med Utah og Kissaway Trail på Gimle i Roskilde gennemføres som planlagt.

Aflyst:
Pernille Vallentin (Slagelse)

Marcus Winther-John (Sorø)

Alex Nyborg Madsen Trio (Horsens)

Kim Larsen & Kjukken (Frederikshavn)

Die Dumme Dänen og Oberst (Viborg)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA