Folkeklubben er offentliggjort - hvem mon de andre hovedpersoner bliver?
De hyggelige og intime rammer på Biblioteket Frederiksberg danner igen i år rammen for GAFFA Library Sessions, og tirsdag den 17. februar finder den første af i alt fire sessions sted. Hovedpersonen til den første session, på tirsdag, er allerede offentliggjort, og her er det Folkeklubben, som kigger forbi Biblioteket Frederiksberg klokken 19. Kort forinden, tirsdag den 17. februar klokken 15 vil de resterende hovedpersoners navne også blive offentliggjort på Café Brødflov, Falkoner Allé 36 på Frederiksberg.
Som en lille ledetråd kan vi afsløre, at der blandt de andre hovedpersoner er tale om en ikonisk sangskriver med mere end fire årtiers karriere og utallige priser og platinplader på bagen, en albumaktuel, anmelderrost rapper og et GAFFA-pris-vindende nyt stjernenavn.
Ved årets første Library Session den 17. februar med Folkeklubben er det Sol_Vej, som står for opvarmningen, og Sol_Vej giver også et par numre på Café Brødflov klokken 15. Forhåbentlig kommer også et eller flere af forårets øvrige navne.
Til GAFFA Library Sessions kan man komme helt tæt på den pågældende hovedperson, man kan opleve et interview med hovedpersonen, en live-optræden og mulighed for at stille sine egne spørgsmål bagefter. Og hilse på, tage selfies og få autografer.
Køb billetter til årets første GAFFA Library Session på Biblioteket Frederiksberg her.
GAFFA-plus Guld-medlemmer kan hente gratis billetter her.