Nyhed

Pharrell Williams-hittet Happy bliver til en børnebog

Den prisvindende sanger har indgået en aftale med et børnebogsforlag

"Happy" skal blive til en børnebog, skriver Billboard i dag. Pharrell Williams har indgået en aftale med Putnam Books For Young Children om at udgive fire billedbøger. Den første skal være inspireret af Pharrell Williams' sang "Happy"

Bogen vil blive udgivet den 22. september i år og kommer til at indeholde fotografier af børn fra hele verden, "der hylder, hvad det vil sige at være lykkelig", skriver Billboard. Putnam Books For Young Children meddeler, at bogen skal trykkes i mindst en kvart million eksemplarer. 

Pharrell Williams har sammenlagt vundet 10 Grammys, hvoraf to af dem er for "Happy". Sangen var en del af soundtracket til filmen "Grusomme Mig 2" og blev sidste år nomineret til en Oscar for bedste sang. 


Se videoen til "Happy" her:

ANNONCE