x

Hør ny single med Lydmor – og book hende næsten gratis

Hør ny single med Lydmor – og book hende næsten gratis

GAFFA har fået æren at holde premiere på første single fra sangerinden, sangskriveren og elektronikamusikeren Lydmors andet album. Singlen med den ligefremme titel "I Love You" kan du høre nedenfor, og det endnu unavngivne album er på gaden 20. april.

Lydmor har i de senere år givet talrige koncerter, både med band og alene. Hun er netop draget ud på sin såkaldte Trust Tour, hvor hun spiller intimkoncerter i folks private hjem, eller hvor man ellers vil have hende til at komme, for et beskedent minimumhonorar på transportudgifter fra København og tilbage – og et sted at sove, hvis koncerten finder sted langt fra København. Koncerten blev næsten færdigbooket på få dage og bringer Lydmor rundt i Danmark og så langt væk som til Växsjö i Sverige, Antwerpen i Belgien og Granada i Spanien, men et par dage er stadig ledige: 23. februar og 2. marts. Hvis det kan friste, så skriv til [email protected]

Lydmor har tidligere været på Trust Tour og skrevet dagbog fra turnéen til GAFFA.dk. Læs hendes dagbog her.

Lydmor med det borgerlige navn Jenny Rossander debuterede i 2012 med albummet "A Pile of Empty Tapes", som GAFFAs anmelder Jesper Buhl tildelte fire pæne stjerner under overskriften "Pop med udviklingspotentiale. Mere af det onde, tak, for det lyder så godt." Læs hele anmeldelsen her.

Hør "I Love You" her

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA