x

Indie-festivalen Pop Revo præsenterer nye navne

Indie-festivalen Pop Revo præsenterer nye navne

Pop Revo offentliggør to nye navne, der begge er albumaktuelle, engelske og unikke til Aarhus-festivalen den 14.-16. maj, nemlig The Pop Group og Dean Blunt.

The Pop Group havde deres storhedstid med det skelsættende album "Y" fra 1979, der satte standarden for det, der senere blev kendt som postpunken. The Pop Group har inspireret adskillige musikere som Nick Cave og Sonic Youth. Gruppen er albumaktuelle igen med "Citizen Zombie", der bliver udgivet den 23. februar. Læs desuden Martin Halls portræt "The Pop Group: Ord der får luften til at bløde" for GAFFA her. 

 

Dean Blunt eksperimenterer med stemninger, vokal og tekster, senest på albummet "Black Metal" fra 3. november 2014, der ikke, som navnet antyder, byder på hårdtslående trommer eller growl. Tværtimod er tempoet i musikken sløvt med en lyd af noget melankolsk og næsten opgivende. GAFFAs anmelder gav albummet tre stjerner under overskriften "Sort tristesse på sort album starter godt, men fader så til forvirrede forløb". 

 

Tidligere offentliggjorte navne til Pop Revo 2015 er Foxygen, Viet Cong, Happyness, Les Big Byrd, Doldrums, The Soft Walls, Doug Tuttle og Gooms. Find billetter her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA