x

Boat Man Love færdiggør toer

Boat Man Love færdiggør toer

I 2005 dannede den tidligere Inside The Whale-guitarist Lars Skjerbæk bandet Boat Man Love som samme år udsendte deres debutalbum "A Thousand Dreams Behind".

Kvartetten opnåede på usædvanlig kort tid at blive et tætsammenspillet orkester, hvilket Michael Falch blandt andet lagde mærke til, og efterfølgende hyrede dem som sit band på hans "Falder Du Nu" turné.

Men nu er Boat Man Love tilbage for at fokusere på deres egen musik, og 26. marts udsender de albummet "Black On Blue".

De har dog fået en smule hjælp denne gang fra den amerikanske sangskriver Neill C. Furio, der tidligere blandt andet har samarbejdet med Marie Frank.

Udgivelsen følges op med en Danmarksturné, der begynder 29. marts i Slagelse og fortsætter frem til slutningen af april.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA