x

Se halvnøgen Putin ryste røven i The Great Dictators-video

Se halvnøgen Putin ryste røven i The Great Dictators-video

Danske The Great Dictators' andet album "Killers" kommer på gaden den 13. april, og i den anledning har de lavet en singleforløber, "Strange Ways", med tilhørende video, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin spiller en fremtrædende og letpåklædt rolle.

Fansene kan på det nye album glæde sig til et mere dystert og råt univers end det som lagde rammerne for debutalbummet "Liars" fra 2014. Dragut er dog stadig aktuel med sin dybe, intense vokal. Samtidig bliver identiteten fasholdt gennem drengenes brug af instrumenter som sav, banjo, autoharpe, mandolin og harmonika på nytænkende måder.

Grunden til, at Ruslands præsident Vladimir Putin er blevet valgt til at være frontfigur i den visuelle del af singlen er uklar, men videoens regnbueelementer og homoseksuelle undertoner er ikke svære at associere med Ruslands nuværende politik. "I think it's cool that rapists, killers and liars can get married all the time, but why can't I…," synger Dragut. Et relevant spørgsmål i nutidens samfund, som singlen griber an på både melankolsk og humoristisk vis. Tiden må vise, om The Great Dictators nye album kan charmere lige så mange fans, som Ruslands fører har gjort.

Se videoen her. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA