Nyhed

John Legend og Common vinder Oscar

Se deres optræden og takketalen, hvor sangen Glorys politiske budskab blev understreget

John Legend og Common vandt i nat en Oscar for Best Original Song for sangen "Glory", der kan findes på soundtracket til filmen "Selma".

Legend og Common udnyttede deres takketale til at levere et budskab om, at racisme stadig er et stort problem i USA blandt andet ved at drage paralleller til Martin Luther Kings berømte marcher for 50 år siden:

"Der er flere sorte mænd i fængselssystemet i dag, end der var slaver i 1850," sagde John Legend. "Når folk marcherer til vores sang, vil vi bare sige, at vi ser jer, vi elsker jer, og bliv ved med at marchere."


Kort forinden havde duoen leveret, hvad der af mange medier sidenhen er blevet kaldt for aftenens bedste optræden med vindersangen.

Oscar'en for Best Original Score blev vundet af Alexandre Desplat for "Grand Budapest Hotel".

Se John Legend og Commons takketale og optræden i videoerne her:


ANNONCE