Nyhed

Se Pede B bearbejde manglende motorik i ny video

Den uhøjtidelige rapper er også klar med nyt album i næste måned

Pede B er klar med musikvideoen til nummeret "Danser Ikk", der er en forløber til hans kommende album, der rammer gaden den 2. marts i år. Videoen er instrueret af Justin Ulbrichsen, der udtaler: " Jeg er ret glad for at lave en video med en rapper som Pede B, der ikke ligner en traditionel hiphop-video, hvor det for det meste handler om show off og overflade. Uhøjtideligheden i videoen synes jeg er både vigtig og anderledes". 

I en humorisitisk indfaldsvinkel til hiphop får Pede B bearbejdet sin manglende motorik i en terapigruppe. Den tragiske lidelse kommer til udtryk på nattens klubber, hvor han gør sig upopulær hos pigerne ved at afvise deres forslag om at danse. Det er stærke billeder, der ifølge Ulbrichsen bliver afsluttet med manér: "Og så har slow clapping fundet sin plads i videoen - det er helt perfekt".

Se videoen her:

ANNONCE