Nyhed

Benicàssim offentliggør flere navne

Den spanske festival har booket Bright Eyes, Klaxons, Muse og mange flere

Anden runde af offentliggørelser er netop dukket op fra den spanske Benicàssim-festival, der i dagene 19.-22. juli vil fokusere på indierock og elektronisk fremført i omkring 40 graders varme.

De seneste tilføjelser til programmet er Bright Eyes, Klaxons, Muse, Calexico, Peter Bjorn and John, Simian Mobile Disco, Armand Van Helden, Herman Düne, Mando Diao, Matthew Dear Live & Band, Micah P. Hinson, Os Mutantes, Peter Von Poehl og Two Lone Swordsmen.

Kombineret med de allerede offentliggjorte navne, der inkluderede Animal Collective, !!!, Arctic Monkeys, Cansei de Ser Sexy, The Hives, The Human League og The Magic Numbers ser festivalens program allerede nu ret seriøst ud.


Festivalen lover, at der kommer endnu flere navne til programmet, så det ser ud, som om der endnu engang vil blive leveret en rigtig fornuftig fest i den lille badeby, der ligger mellem Barcelona og Valencia.

Køb billet til Benicàssim via GAFFA Billet


ANNONCE