x

Kanye afslører titel på kommende album

Kanye afslører titel på kommende album

Kanye West har på Twitter nu afsløret titlen på sit kommende album. Ifølge rapperens tweet kommer albummet til at have titlen: "So Help Me God". Det er dog også det eneste, som Kanye vil ud med indtil videre, og han annoncerer tilmed, at release-datoen for det kommende album vil være en overraskelse, og at albummet vil udkomme som en surprise ligesom Beyoncés album "Beyoncé" på iTunes og Drakes album "If Your Reading This It's Too Late", som blev offentliggjort via et tweet.

Samtidig med offentliggørelsen af titlen på det kommende album udsendte Kanye også et billede i samme tweet. Det kunne måske, ifølge Rolling Stone, være det kommende albumcover til "So Help Me God". Billedet er formet som en diamant, med et m i hvert hjørne, som skulle være et gammelt symbol fra det 13. århundrede for Jomfru Maria. Se Kanyes tweet og det tilhørende billede herunder:

 

Se Kanyes nylige liveoptræden i det norske talkshow "Skavlan" med hitsinglen "Only One" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA