Nyhed

Køb Tim Christensens guitarer

Tim Christensen har muget ud i guitarsamlingen og sætter flere af dem til salg ved et arrangement i København

Tim Christensen har muget ud i sin personlige guitarsamling og sætter nu seks instrumenter til salg i Akustikkens Københavnsafdeling. Det drejer sig blandt andet om guitarer, der har været brugt til indspilninger og turnéer i løbet af hans karriere. Tim Christensen vil selv være til stede, når arrangementet løber af stablen den 7. marts i tidsrummet 14-16 i Akustikken på Bagerstræde i København. Instrumenterne kan besigtiges i den første time, hvorefter de sælges ved personligt fremmøde. Prisen på instrumenterne er fast, og hvis der er flere interesserede i samme instrument, vil køberen blive fundet igennem en lodtrækning. 

En af de guitarer, der er sat til salg er Gibson SG Junior fra 1967. "Denne guitar kommer ud af min mangeårige jagt på vintageguitarer. En 1967 SG med en fantastisk P-90-pickup. Jeg elsker, at guitaren er lidt trashet. Både i look og lyd. Guitaren har været med på to af mine soloalbums, "The Damn Crystals" (2011) og "Superior" (2008), hvor der i det tilhørende cover også er et billede af mig med denne guitar på," udtaler Tim Christensen på Akustikkens hjemmeside. Guitaren bliver solgt for 18.000 kroner. 

Du kan finde hele udvalget af guitarer her og høre Gibson-guitaren i aktion på nummeret "Superior" her:

ANNONCE