Nyhed

Fredagsarmbånd til Smukfest er udsolgt

Det er kun ét døgn siden, at festival kunne melde udsolgt - nu er fredagsarmbåndene også revet væk

I går kunne Smukfest meddele om udsolgt af partoutbilletter, og nu er også fredagsarmbåndene væk. 

Festivalen har stadig armbånd til onsdag, torsdag og søndag, som alle giver adgang til campingområderne, Sherwood, buskørsel, parkeringsplads og garderober under hele festivalen. Det betyder, at du kan købe et dagsarmbånd og dermed campere alle festivaldagene, bruge shuttlebusserne, overvære Live Camp på Kærligheden fra søndag til tirsdag, se programmet på tv-scenen og benytte boder, barer og madtempler i Sherwood. 

På onsdagens program kan du finde Tiësto, Beth Hart, Minds of 99, Hej Matematik, Go Go Berlin, Danser med Drenge og Julias Moon, og torsdag optræder Hardwell, Lenny Kravitz, La Roux, Kim Larsen, Christopher og MØ. Blandt de optrædende om søndagen kan nævnes Dizzy Mizz Lizzy, Johnny Madsen Band og Kato.


Du kan se det foreløbige program for dagene her, og, hvis du er hurtig ved tasterne, stadig nå at købe din endagsbillet her. Varm op med The Minds Of 99, som spiller om onsdagen, og deres single "Hurtige Hænder" her:

ANNONCE