Nyhed

Se Ryan Adams synge sang fra Dirty Dancing

Til et show i Irland gik Ryan Adams sammen med Natalie Prass om Patrick Swayzes She’s Like the Wind

Ryan Adams optrådte for nylig med et cover af Patrick Swayzes "She's Like the Wind" fra filmklassikeren "Dirty Dancing". Coveret blev leveret til en koncert i Cork i Irland sammen med sangerinden Natalie Prass, som Adams er på tour med.

Selvom Ryan Adams har forsøgt sig med adskillige andre covers af for eksempel Foreigners "I Want to Know What Love Is" og Alice in Chains' "Nutshell", er det første gang, han prøver Swayze's "She's Like the Wind" af.

Nu venter vi bare spændt på, at duoen fortsætter med karaoke-klassikeren "The Time of My Life" og – hvem ved – måske danser et par forbudte trin. 


Ryan Adams kan i øvrigt opleves i Falconer Salen mandag den 9. marts. Der er stadig billetter via GAFFA Live.

Se og hør duetten med Ryan Adams og Natalie Prass her:


ANNONCE