x

Lyt: Mumford & Sons afslører nyt album under London-koncert

Lyt: Mumford & Sons afslører nyt album under London-koncert

Bandet Mumford & Sons spillede i går aftes en lille koncert på spillestedet Oslo Hackney i London. Her overraskede de publikum med 11 nye sange, som er at finde på deres kommende album "Wilder Mind", der udkommer den 4. maj.

Inden koncerten blev alle publikummer bedt om at aflevere deres mobiltelefoner, så ingen kunne optage de nye sange og lægge dem ud på sociale medier. "Det er virkelig rart at spille en koncert, uden at publikum står med deres mobiltelefoner", fortalte bandmedlemmet Ben Lovett under koncerten.

Mumford & Sons spillede følgende 11 sange under koncerten i London:

The Wolf

Believe

Wilder Mind

Monster

Just Smoke

Tompkins Square Park

Snake Eyes

Broad-Shouldered Beasts

Ditmas

Hot Gates

Only Love

Det kommende album "Wilder Mind" er indspillet i Air Studios i London og produceret af James Ford og har ifølge NME en meget anderledes lyd, end man tidligere har hørt fra bandet.

Mumford & Sons har netop udgivet albummets første single "Believe", som kan høres herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA