Magtens Korridorer: Ud at køre med de skøre

Det er lørdag, og vi er i Køge. Jeg har sammen med fotograf Morten Rygaard fået lov at følge Magtens Korridorer før, under og efter en koncert, og vi er endt her syd for København. Vi parkerer bilen på parkeringspladsen skråt overfor spillestedet, hvor der udefra ikke er skygge af liv eller gang i den. Det kommer senere. Vi finder hovedindgangen til Bygningen og går ind. På scenen er alt klappet og klart. Alt er stillet op, og teknikerne er i gang med at finpudse forskellige ting. Der er endnu ikke spor af bandet, som indledte deres korte danmarksturné i aftes i et udsolgt Viften i Rødovre.

Magtens Korridorer stempler ind

Stilheden erstattes pludselig af højlydte stemmer. Fotografen og jeg går ud for at se, om det er Magtens Korridorer, som har meldt deres ankomst. Der er bingo. Det tager et splitsekund, og vi er i gang med en samtale om alt og intet – og sådan fortsætter det faktisk resten af dagen. Man hygger sig i den grad i d'herrers selskab, og det er tydeligt, at de også har det godt med hinanden. På grund af hyggen glemmer jeg faktisk også at stille flere af de spørgsmål, der er forberedt hjemmefra.

Derfor er det også svært at skrive en reportage om timerne med Magtens Korridorer, et af dansk musiks flagskibe, når det gælder rock'n'roll – for de er fuldstændig lige til. Her skiftes der ikke om fra hverdagstøj til scenetøj, ritualer – naturligvis foruden den obligatoriske Fernet Branca – er der ingen af. Det er hygge, en masse snak, men også med et eneste fokus, når først musikken spiller. De ved godt, hvornår og hvordan der skal leveres.

Det eneste bandmedlem, som ikke kommer ud af bussen, er bassist Terkel Møhl, der rammer Køge senere. Da han en halv times tid efter støder til forsamlingen, viser det sig, at han er ramt af influenza. "I går sang jeg som en and, og i dag har jeg det ad helvede til," siger han, og ud over til lydprøven og den efterfølgende spisning ser vi ikke mere til bandets alderspræsident før lige inden showtime.

Orden i kaos

Guitarist Niklas Schneidermann viser mig stolt sine nye støvler, som han har fået af bandets impresario Jørn "Ørn", der ikke er med i dag. Hvide Adidas-sko har ellers været guitaristens kendemærke de seneste mange år, men nu er stilen anderledes. For at fuldende stilen har Niklas iklædt sig en jakke inspireret af idolet John Lennon, hvis signatur også har plads på hans venstre håndled. Trommeslager Anders Ramhede og guitarist Rasmus Kern har allerede så småt gang i deres instrumenter på scenen, mens Johan Olsen er stærkt optaget af at spille dart nedenunder, hvor han samtidig forklarer om en eller anden teknik, han har lært.

Aftenens supportband Monkey Okay, som også supporterede i Rødovre, har indfundet sig i backstagelokalet, der efterhånden tæller to bands, teknikere, gæster og tourmanagere. Der er snak på kryds og tværs, inden Magtens-drengene går på scenen og laver en kort lydprøve, hvor nogle af sangene fra det sidste album "Før Alting Bliver Nat" bliver pudset af. Niklas bruger en del af tiden på at fyre jokes og andre sjove bemærkninger af i mikrofonen. Vi går direkte fra lydprøve og ovenpå, hvor der er linet op ved et langbord med udsigt til banelinjen i Køge.

Der er kogt ris til noget, som må svare til 50 mennesker, så der er i hvert fald nok. Både vin og øl er på bordet, og det bliver der ikke sparet på. Bandets gode ven Aleksander, som har fødselsdag, er med og underholder både hovednavn og supportbandet, der også har fundet vej til det lange bord. Efter maden og underholdningen får fotografen og jeg en lang snak med forsanger Olsen og guitarist Kern, og førstnævnte lover at vise mig nogle af hovedstadens bedste vandhuller næste gang, jeg kommer på de kanter.

Der er stadig halvanden time til koncertstart, og vi trækker nedenunder igen til yderligere snak og grin. Senere vil Johan og Niklas ind at se lidt af supporternes optræden og kommer tilbage med begejstrede vendinger om det unge orkester.

Showtime

"Fem minutter," proklamerer tourmanager Kennet, da han træder ind ad døren. Stemningen ændrer sig ikke af den grund. Monkey Okay har takket af ved at give band-T-shirts til alle, som vil have en. Forsanger Olsen er væk, men det viser sig, at han bare er på toilettet. Da han kommer ud, er hans kone Daisy, som nyligt er ankommet med en veninde, forsvundet ud i koncertsalen.

"Ah, hun kunne da godt lige have sagt farvel til den gamle," siger Olsen og smiler lidt, inden han tager trapperne til scenen.

Jeg tager plads på den lille ubenyttede balkon efter at have ønsket d'herrer en god koncert. Det er mærkeligt at observere noget så langt fra – især når der er så meget knald på. Bygningen oplyses af det ret heftige lysshow i showet. Efter et par numre kommer en mand fra spillestedet og beder fotografen og mig om at forlade balkonen. Jeg prøver at forklare ham, at vi er med bandet, men enten fanger han ikke pointen i al larmen, eller også er han ligeglad.

Fotografen går ned blandt publikum og dokumenterer videre, og jeg går backstage, hvor jeg sætter mig sammen med Kennet, der får en fortjent Tuborg Classic og en cigaret. Han fortæller historien om, hvordan han kom med på holdet i 2012 og ikke mindst, hvor glad han er for at være med. At være en del af et rock'n'roll-band er noget helt specielt. Han har tidligere rejst med Trentemøller, været afvikler på Orange Scene og er nuværende leder af det legendariske spillested Stengade. Med andre ord kender han gamet ud og ind.

"Jeg kendte ikke drengene, men havde samme stamværtshus som Johan og hans kone, og en dag inviterede de mig over til deres bord. Dengang havde jeg ikke noget arbejde og var lidt træt af det hele, men Johan fortalte, at bandets daværende tourmanager skulle stoppe. Vi mødtes noget tid efter til en snak over nogle øl, og jeg tog med ud en weekend, hvor der var to dage med dobbeltjobs. Dermed var der virkelig grobund for at lære drengene at kende og finde ud af, om det var noget for mig," fortæller Kennet.

Betragtninger fra backstage

Trommeslager Anders og Terkel på bas har en lille pause midt i koncerten, hvor Magtens Korridorer går akustisk. De har forladt scenen for at backstage, hvor Kennet har fundet en lille hjertestyrkning frem. Terkel har problemer med sine in-ear og kan kun høre noget i det ene øre. Han er kvikket lidt op efter at være kommet på scenen. Anders synes, det kører fint, og at publikum er godt med. Lige pludselig skal de skynde dig tilbage, for det resterende band er ved at være nået dertil i "Nordhavn Station", hvor der skal fuldt tryk på igen.

Vi nærmer os afslutningen på det ordinære sæt, og Kennet stiller fem friske fadøl frem, og de modtages med kyshånd, inden scenen indtages igen til ekstranumrene. Det bliver til tre, inden bandet siger tak for i aften, og de diskuterer lystigt, om Køge skal have et ekstra-ekstranummer at gå videre på, men inden de når en konklusion, startes musikken i salen.

Der er tilfredshed at spore, da backstagelokalet igen danner rammerne om aftenens hændelser. Allerede tre minutter og en halv øl senere er lokalet omdannet til en banegård i myldretiden. Folk fra nær og fjern kommer for at hilse på, og nogen får autografer. Jeg spørger Niklas, om han kender menneskene omkring ham.

"Slet ikke dem alle," siger han og peger hurtigt på en tre-fire stykker, som han ikke aner, hvem er. Stemningen er alligevel god og fuldstændig, ligesom den har været resten af dagen, der efterhånden tæller sin sidste time.

Magtens Korridorer spiller en udsolgt koncert på fredag i Store Vega og dagen efter i Helsinge, hvor der stadig er billetter.

Galleri: masser af billeder fra koncerten, før, under og efter