Nyhed

Vil du være international sangskriver? Her er din mulighed

Nu kan indsende en sang til sangskriverlejren Aarhus Calling

Hvis du leder efter en mulighed for at bryde igennem som international sangskriver og producer, kan løsningen være sangskriverlejren Aarhus Calling. Konkurrencen løber af stablen mellem den 27. april og den 2. maj i Aarhus, og her får deltagerne mulighed for at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste sangskrivere og producere. Nogle af dem er Che Pope, som er Kanye Wests producer og manager, Dsign, der havde 14 sange på førstepladsen af Billboards hitliste i 2014, og sangskriveren Herbie Diamond Crichlow, der blandt andet har skrevet sange til Backstreet Boys og Robyn. Dine sange vil derefter blive præsenteret for verdens førende publishers, og du får derudover mulighed for at mingle med internationale branchefolk. 

For at komme i betragtning til Aarhus Calling skal du indsende en demo, der vil blive lyttet igennem af et professionelt dommerpanel, som derefter udvælger 12 deltagere til sangskriverlejren. Her finder du en tjekliste over kravene for det indsendte materiale:

1 sang i mp3-format, som du har skrevet eller produceret.


1 pdf med kort beskrivelse mellem 100-200 tegn af dig som sangskriver/producer, og hvad din rolle har været på det indsendte nummer.

1 billede, mindst 1000x1000 pixel.

Inden deltagerne bliver fundet, vil der blive afholdt et arrangement på Promus i Aarhus, hvor du vil få mere information om lejren. Find mere information omkring arrangementet her. Konkurrencen slutter den 1. april og vinderne vil blive offentliggjort den 10. april. Din sang skal sendes på mail til [email protected]. Du kan læse mere om Aarhus Calling her.


 

ANNONCE