x

Guide: Her er ugens bedste sange

Guide: Her er ugens bedste sange

Føbus indgyder atter sin sol over det danske land. Det er som om, at det byder til desto større nydelse af den igangværende weekend. GAFFA har samlet ugens ni bedste sange, som du kan høre her forneden i enten WiMP eller Spotify. Bevæg dig kun udenfor med kaffen, nyd vejret, og kom med på beatet.

I denne uge har vi blandt andet den nye rock-basker fra Muse. "Psycho" markerer en tilbagevenden til tidligere tiders dyder for trioen fra Devon. Der er hverken dubstep eller forkrommede Queen-harmonier at spore på det paranoide nummer, som til gengæld pulseres hidsigt frem af nedstemte guitarer.

Skal vi skrue lidt ned for guitarlarmen, er den altid charmerende Diana Krall aktuel med et cover af Gilbert O'Sullivans melankolske klassiker, "Alone Again (Naturally), fra hendes coversalbum.

Matthew E. White følger i det lettere tyste fodspor med "Tranquility" fra hans seneste udspil "Fresh Blood", der udkom den 9. marts. "Matthew E. White strør om sig med sin musikalske begavelse på Fresh Blood, hvor han som visionær soulåbenbaring sætter ny standard for sit åbenlyse talent. Der er ikke mange, der er bedre end ham," skrev GAFFAs musikanmelder Finn P. Madsen og kvitterede med fem stjerner.

Hør de ovenstående - og derudover Mumford & Sons, Charli XCX, Merigold, MisterWives, Veronica Mortsensen og Mellemblond - her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA