Nyhed

Noel Gallagher ramt af sygdom

Sygdommen er dog uden konsekvenser for resten af hans turné

Noel Gallagher, der lige nu er på turné i Europa, er blevet ramt af en infektion i brystet. Det kommer efter længere tids forkølelse.

På sin hjemmeside skriver han: "(...) Har stadig denne skide forkølelse. Det føles mere som en brystinfektion. Det er begyndt at pisse mig af. Godt, at Nancy kommer til Milano med antibiotika... Er nød til at få styr på det lort én gang for alle"

På trods af sygdom har Noel Gallagher dog ingen planer om at aflyse sin turné og spillede lørdag i Milano. Han skriver om koncerten:


"Koncerten var fantastisk, den slags koncerter, som du ønsker aldrig slutter. Helt sikkert min favorit indtil videre. Jeg ville gerne skrive mere om koncerten, men jeg må indrømme, at jeg har nogle slemme tømmermænd."

Ifølge Gallagher selv modtog han sin antibiotika, men valgte i stedet for at drikke sig i hegnet. Det havde man vel også forventet af en Gallagher?

Noel Gallagher spiller i øvrigt til en udsolgt koncert på Store Vega i København i morgen, og lad os håbe, at han i mellemtiden har fået det bedre.      


ANNONCE